/eum/wer-wir-sind/team/wissenschaftliche-mitarbeiterinnen/josephine-semb
Hilfskraft und strebt eine Promotion zum Thema Reintegration von Orten fossiler Energiegewinnung und deren sozio-ökologischen Auswirkungen an. Publikationen Walk, P./ Braunger, I./ Semb, J./ Brodtmann, C./
/kommunikation/news/news/auf-der-suche-nach-gruener-inspiration
eine positive Bilanz des Besuches: "Wir haben ja bereits eine zehnjährige Kooperation mit UC Syd. Deren neue Impulse auf dem Gebiet der Nachhaltigkeit, passen sehr gut zu unserem Ziel, ein drittes Fors
fileadmin/content/portal/die-universitaet/dokumente/satzungen/amtliche-satzungen/2023/20230110-satzung-4-stguebergreifd-aenderg.pdf
einem der zwei fachdidaktischen Seminare (Fach A o- der Fach B) ein Portfo- lio zu erstellen. Im an- deren fachdidakti- schen Seminar ist an- stelle eines Portfolios dann eine andere schriftliche Prüfungs- [...] Seitenangaben beziehen sich auf den In- halt der schriftlichen Prüfungsleistungen, nicht jedoch auf deren Titelei und Anhang. Die oder der Studierende ist verpflichtet, den Umfang ihrer oder seiner Prüfu
fileadmin/content/portal/die-universitaet/dokumente/satzungen/amtliche-satzungen/2023/20230118-satzung-gremienwahlo-2023.pdf
Zweitmitglied- schaft an einer weiteren Fakultät haben, begründet dies keine Korporationsrechte, insbeson- dere weder ein aktives noch ein passives Wahlrecht für die Wahl des Fakultätskonvents ge- mäß § 29 HSG [...] ist die Wahl ohne Auszählung der Stimmen zu stoppen. Wird die Wahl fortgesetzt, ist die Störung und deren Dauer im Protokoll zur Wahl zu vermerken. Im Falle des Abbruchs der Wahl entscheidet die Wahlleitung [...] auf die Sitzverteilung ausgewirkt hat und dass die Wahl Vertreterinnen oder Vertreter betrifft, zu deren Wahl das Mitglied wahlberechtigt ist. § 34 Entscheidung des Wahlprüfungsausschusses (1) Der Wahlp
fileadmin/content/portal/die-universitaet/dokumente/satzungen/amtliche-satzungen/2023/20230118-zfl-satzung-2023.pdf
Studierendenservice Aufgaben der Beratung der Lehramtsstudierenden in Fragen schulischer Praktika und deren organisatorischer Unterstützung und b) darüber hinaus enge Zusammenarbeit mit den fortbestehenden
fileadmin/content/portal/die-universitaet/dokumente/satzungen/amtliche-satzungen/2023/20230118-berufungssatzung-2023.pdf
Berufungsverfahren mit außeruniversitären Forschungseinrichtungen wird im jeweiligen Kooperationsvertrag deren Beteiligung am Berufungsverfahren geregelt. (11) Der Berufungsausschuss tagt in nichtöffentlicher
fileadmin/content/institute/daenisch/dokumente/publikationen-karoline-kuehl/peterson-kuehl-2016-nisser-taler-ikke-engelsk-maal-maele_01.pdf
tioners sprog, idet de kunne fortælle om den sprogbrug, som de har over- hørt i deres barn- og ungdom i 1920’erne – 1940’erne. Deres fortæl- linger er uvurderlig information med henblik på, hvem der talte dansk [...] tæt forbundet med bedstefor- ældrene og en selvfølgelig del af deres barndoms hverdagssprog. Den dagligdags tilstedeværelse af dansk i deres barndom har ført til, at infor- manterne selv har tilegnet sig [...] Sammen med den store dansk-skandinaviske befolkningsdel gjorde dette det muligt for de danskfødte og deres efterkommere at deltage i det lokale samfundsliv, selvom de ikke talte engelsk (endnu). Dog foregik
fileadmin/content/institute/daenisch/dokumente/publikationen-karoline-kuehl/kuehl-2018-kartoffelavlerdansk-i-canada-maal-maele_01.pdf
Denmark udviste, dvs. at de og deres efterkom- mere i vid udstrækning er blevet boende på stedet. Dette kan ses ved at der er nogle af New Denmarks beboere der kan spore deres slægt tilbage til de allerførste [...] måde at tale på, der karakteriserer de dansk-cana- diske kartoffelbønders sprogbrug når de taler om deres arbejde. Denne artikel handler om New Denmark- dansk, og særligt om New Denmark- kartoffelavlerdansk [...] for en sådan plan, er fortællingen stadig levende i danskcanadiernes fortæl- linger 100 år efter deres forfædre bosatte sig i området. Generelt synes fortællingen om forfædrenes bosæt- telse og det hårde
fileadmin/content/institute/daenisch/dokumente/publikationen-karoline-kuehl/kuehl-2013-faeroedansk-og-dansk-paa-faeroeerne-maal-maele_01.pdf
færøsk. Færingernes danskkundskaber afhang meget af deres bosted (i hovedstaden Tórshavn eller på mere fjerntliggende øer), deres uddannelse og deres individuelle behov for at kunne gøre sig forståelige [...] har i deres dansk, skal det siges, at færingerne generelt er tosprogede på et meget højt niveau, og at for eksempel færøske studerende ved de danske universiteter meget vel kan måle sig med deres danmarksdanske [...] Christian Svabo »Dansk kan ansees for Hoved- Sproget, og forstaaes, i det mindste, af alle, siden de lære deres Kristen- dom paa dansk, og samme Sprog bruges ved Gudstjenesten og i Ret- terne. Mange tale det og
fileadmin/content/institute/daenisch/dokumente/publikationen-karoline-kuehl/hansen-heegaard-kuehl-2016-en-snert-af-dansk-mellem-pampa-og-urskov_01.pdf
manterne forklarer videre, at deres børn begyndte at tage indtil storbyerne for at studere, hvilket man ikke havde mulighed for i deres generation. Det betyder, at deres børns ge- neration ikke på samme [...] da de boede ude på landet, var deres børn langt væk fra deres venner, så de første år har de ikke haft så meget kontakt til det spanske sprog: ”Problemet var, at alle deres venner kunne spansk, men de boede [...] Ægte- parret fortæller endvidere, at de i dag stadig taler dansk til deres nu voksne børn, men at de nogle gange blander med spansk. Deres børn svarer dog altid på spansk, og den ældste af dem er den, der